Parkering
Jeg har min klinik i Brørup Lægehus, der ligger ved siden af Brørup Sundhedscenter. Der er en stor parkeringsplads lige ud for lægehuset, hvor du kan parkere gratis.
Ved ankomst
Når du ankommer, skal du gå ind af døren i den gule murstensbygning lige overfor parkeringspladsen, hvori Brørup Lægehus har til huse. Du skal ikke gå ind på selve sundhedscentret. Fortsæt ind i Brørup Lægehus og tag plads i Venteværelse 2, der er placeret overfor receptionen. Jeg kommer ud og henter dig der.
Lægehuset har et system, hvor man ved ankomst tjekker ind med sit sundhedskort. Dette skal du ikke gøre, da jeg arbejder i et andet IT-system end lægerne gør. Ved vores første møde bedes du dog medbringe dit sundhedskort, så jeg kan oprette dig i mit system.
Adgangsforhold
Klinikken har adgang for kørestolsbrugere.
Første konsultation
Den første konsultation er en såkaldt afklaringssamtale, hvor ser vi hinanden lidt an. Jeg vil gerne høre mere om de problemstillinger, der har fået dig til at tage kontakt til mig, og jeg vil derudfra kort fortælle dig om rammerne for terapiforløbet. Du kan læse mere om terapisamtaler på siden Om terapien.
Betaling
Der modtages MobilePay i klinikken, og betaling sker i forbindelse med hver konsultation.
Afbud
Af hensyn til andre bedes du give afbud senest dagen før kl. 12.00. Du kan sende en sms eller lægge besked på telefonsvareren, såfremt jeg ikke har mulighed for at tage telefonen. Ved senere eller manglende afbud afregnes det fulde beløb for konsultationen.
Find vej til klinikken i Brørup Lægehus